Lone Hertz kommer til Vejen
 
Den folkekære skuespiller udfolder sit talent og bliver interviewet for åbent tæppe i Vejen Idrætscenter onsdag den 9. november.
Lone Hertz kører over 50.000 km om året i sin lille bil for at holde foredrag og recitere Johannes-evangeliet over hele landet. Hun har læst det 1.000 gange og gentager for sig selv hver dag i 14 dage inden en offentlig fremførelse. Det har hun gjort siden hun i 1993 blev bedt om at indlæse hele Det Nye Testamente i Danmarks Radio.
Onsdag aften den 9. november reciterer hun udvalgte bibelpassager i Vejen Idrætscenter under temaet ”Det ny bud - kærlighedsbudet”.
- "Elsk hinanden" har vi kaldt foredraget, der sætter fokus på kærlighed i en tid med konflikter, fortæller Svend Løbner fra Kristus Kirken, der står som arrangør.
Efter foredraget vil han interviewe Lone Hertz for åbent tæppe, og tage imod spørgsmål fra publikum.
Kendt fra teater, film og tv
Lone Hertz startede sin skuespillerkarriere ved ABC-Teatret tilbage i 1956 og fik derefter mange hovedroller i bl.a. Avenyteatret, Det Ny Teater og Det Kgl. Teater. Hun blev rektor for Statens Teaterskole 1984-90.
Mange vil huske hendes hovedroller på film, bl.a. Cleopatra i Cæsar og Cleopatra, Julie i Romeo og Julie, og Kvinden i Århundredets kærlighedseventyr.
Fra TV kender vi hende bl.a. som Claire i Stuepigerne, Rosita i Frk. Rosita og Lisbed i Erasmus Montanus; Kvinden i Århundredets kærlighedseventyr.
Kristus Kirken står bag arrangementet på Vejen Idrætscenter, hvor Lone Hertz også bliver interviewet om sit liv, sit forhold til bibelen og dialogarbejde i Egypten.
Mest læste i dag > Alle
|
Varde 16.05.2012 - 10.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Haderslev 16.05.2012 - 11.05
|
|
Varde 17.05.2012 - 12.05
|
|
Kolding 17.05.2012 - 07.05
|
|
Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
|
|
Tønder 16.05.2012 - 11.05
|
|
Haderslev 17.05.2012 - 06.05
|











