Tistrup Boldklub, træningsopstart lørdag d. 4. februar kl. 13.00..
 
Tistrup den 31-1-2012..
I kulisserne gøres der klar til en ny sæson i Tistrup Boldklub. Træner Carsten Laursen glæder sig og håber, at der kan trænes på det græs, som har været så fint grønt hele vinteren. I skrivende stund ser det dog ud til, at der måske skal trænes i hallen nogle dage, idet vinteren har meldt sig.
Forventningerne til den nye sæson er, at vi kan være med til at præge serie 2 rækken – det er afgørende, at vi kan komme godt fra land – min erfaring med de ”halve sæsoner” er, at får man ikke de tilstrækkelige point fra start, er toget kørt i toppen og pludselig kan man komme i en situation, hvor man skal kæmpe en kamp for overlevelse i rækken, fortæller Carsten Laursen. Han mener dog, at de har en så god blanding af unge talenter og den rutine der gør, at de ikke burde komme i en sådan situation. Omvendt skal de heller ikke lægge for stort et pres på sig selv – de ved, det er marginaler fx antal skader og afbud der kan komme til at afgøre placeringerne – marginaler - de vil forsøge, at få på deres side.
Inden turneringsstart d. 31.marts bydes der på 7 træningskampe og så handler det om, at få trimmet truppen. Vi har vores målmand Karsten Kristiansen tilbage – en super målmand, som vi er glade for, men vi kunne pt. godt bruge en eller to målmænd mere i klubben – så skulle der være en, som har lyst til at trække handskerne på for TB, er han velkommen i klubben. Ellers håber jeg, at vi kan samle en trup med nogenlunde samme styrke som sidste sæson – men selvfølgelig er der plads til et par konkurrenter til pladserne også fordi der ventes store udfordringer på vores nyoprykket serie 4 hold. Og som det har været tilfældet i mange år stiller Tistrup Boldklub også op med en kompetent serie 6 hold, siger Carsten Laursen.
Således bydes såvel ”gamle” som nye spillere velkommen til træningsopstart lørdag d. 4. februar kl. 13.00..
Artikel www.tistrupnews.dk
Mest læste i dag > Alle
|
Varde 16.05.2012 - 10.05
|
|
Haderslev 16.05.2012 - 11.05
|
|
Sønderborg 17.04.2012 - 10.04
|
|
Varde 17.05.2012 - 12.05
|
|
Kolding 17.05.2012 - 07.05
|
|
Sønderborg 13.05.2012 - 08.05
|
|
Tønder 16.05.2012 - 11.05
|
|
Haderslev 17.05.2012 - 06.05
|











